Hvis du er indkøber kun fra et EU land?

Når I importerer fra lande indenfor EU, vil I som hovedregel have forpligtelser som downstreambruger eller distributør. Det er importøren til EU som har forpligtelsen til registrering mv. I skal sikre, at sikkerhedsdatabladet eller oplysninger om produktet/stoffet er på dansk. 

I skal altid informere professionelle kunder/brugere, hvis artiklerne indeholder "særligt problematiske stoffer (kandidatlistestoffer)". Almindelige forbrugere/kunder skal have informationen, hvis de anmoder om det. Oplysningerne skal gives indenfor 45 dage.

Leverandører af kemiske stoffer og kemiske produkter skal oplyse om disse stoffer via sikkerhedsdatabladet, der altid skal videregives til professionelle kunder/brugere. Almindelige forbrugere/kunder skal have sikkerhedsdatabladet, hvis de anmoder om det.

poseHeyThere

Det er dit ansvar at:

  • Forespørge hos producenten/leverandøren af artikler om, hvorvidt de indeholder "særligt problematiske stoffer (kandidatlistestoffer)" og i givet fald med hvilken procent. Producenten har pligt til at kunne give disse oplysninger. I skal videregive informationen til jeres kunder, hvis en artikel indeholder stoffer fra kandidatlisten i koncentrationer over 0,1 %.

 

  • Sikre, at der findes det sidst gældende sikkerhedsdatablad, som producenten/leverandøren har udarbejdet for det pågældende kemiske produkt. Der må også meget gerne foreligge det tekniske datablad for produktet. I begge datablade kan der være oplysninger vedrørende REACH, som kunden skal have.

 

  • Videregive til / informere dine kollegaer, der skal give disse oplysninger videre til kunden og selv skal anvende sikkerhedsdatablade for sikker håndtering i virksomheden. 

 

  • HUSK - I har pligt til at gemme sikkerhedsdatablade og andre dokumenter i henhold til REACH i 10 år efter sidste levering af produktet/stoffet.
 

Du bør huske:

  • Fra den 1. juni 2007 skal enhver leverandør af et kemisk stof eller et kemisk produkt, hvortil der ikke kræves sikkerhedsdatablad give modtageren alle foreliggende oplysninger om stoffet for at gøre det muligt for downstream brugeren at lave den særlige kemiske arbejdspladsvurdering, fastlægge og gennemføre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Disse oplysninger skal leveres i papirform eller elektronisk senest ved den første leverance efter 1. juni 2007.

 

  • Fremover kommer bl.a. følgende krav endvidere til at gælde for stoffer, hvortil der ikke kræves sikkerhedsdatablad: Efter 1. juni 2009 skal der tillige gives oplysninger om eventuelle anvendelsesbegrænsninger. Når godkendelsesordningen er implementeret skal det også oplyses hvorvidt stoffet kræver godkendelse. Når stoffet er registreret, skal der leveres oplysninger om hvorvidt visse test er blevet tilladt udeladt fordi registranten har dokumenteret at eksponeringen er lav. Leverandøren skal ajourføre oplysningerne hvis en godkendelse bliver meddelt eller nægtet, hvis der bliver vedtaget en begrænsning eller hvis der kommer nye oplysninger, som kan påvirke sikkerhedsforanstaltningerne, eller nye oplysninger om farer. De ajourførte oplysninger skal leveres gratis til alle de modtagere, som leverandøren har leveret til indenfor de seneste 12 måneder.
 
 t
    Danske Byggecentre    ·    Mediafarm    ·    Worklife    ·    Miljøstyrelsen