Hvad er formålet med REACH?

Formålet med REACH er, at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø og at øge virksomhedernes konkurrenceevne og innovation. Fælles regler for alle medlemslande skal sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten.

REACH medfører, at alle virksomheder får mere grundlæggende viden om kemiske stoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber og større selvstændigt ansvar for at håndtere de kemiske stoffer forsvarligt.

Det grundlæggende ansvar for at skaffe viden lægges hos kemikalieproducenter og -importører. Herudover indføres krav om mere effektiv kommunikation mellem leverandørerne og brugerne af kemiske stoffer.

Som arbejdsgiver har I pligt til at sikre, at medarbejderne har adgang til sikkerhedsdatabladene og evt. eksponeringsscenarier for de produkter/stoffer, I distribuerer og leverer. I skal også sørge for arbejdspladsbrugsanvisninger for de produkter/stoffer, som I direkte håndterer/arbejder med. Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, kontrollerer de på begge dele.

I har pligt til at gemme sikkerhedsdatablade og andre dokumenter i henhold til REACH i 10 år efter sidste levering af produktet/stoffet.

poseHmmReachWww

 t
    Danske Byggecentre    ·    Mediafarm    ·    Worklife    ·    Miljøstyrelsen